tirsdag den 18. marts 2014

Så er jeg atter igang ;-)

Så har jeg efter lang pause igen været forbi min dejlige biotop.
Dette forår ser ud til at melde sin ankomst noget tidligere end sidste år, hvor vinteren strakte sig i langdrag!
Så allerede her midt i marts spirer enkelte buske og anemoner og et par ænder havde fundet vej til vandhullet.
Men ikke alt var som før. Det var ganske tydeligt at naturens voldsomme kræfter har været på spil hen over vinteren, og har resulteret i rigtig mange væltede træer og knækkede grene - sådan er naturen jo så forunderlig og foranderlig ;-)
Velkommen tilbage...

Og små ænder har fundet vej til "mit" vandhul


Det spirer og grønnes...



Smukt tværsnit af et væltet træ.


Stormene har været forbi... Ikke alt er som da jeg sidste forår forlod min biotop for en stund. Gennem efteråret rev og ruskede nogle storme, og det resulterede i at nogle træer er væltet... Voldsomme kræfter, men som på den anden side giver nye legemuligheder for aktive børn ;-)


Forår og atter liv på biotopen...