mandag den 8. september 2014

Bålmad mm.

På en cykeltur ud i naturen fandt vi disse lækre mirabeller, som passede fint til hyggen ved bålet.
De smagte skønt!


Så blev urtepotte-brødene færdige. Nogle havde en anelse sorte pletter, som dog nemt kunne skrabes væk. Men de var meget fine og børnene var vældig begejstrede, med lidt voksenhjælp nemmere at styre end snobrød.


Urtepotterne lå direkte i bålet og blev vendt jævnligt. Ca 10-12 min. fik de.


Da urtepotterne var lidt større end jeg egentlig havde ønsket (men de mindre var udsolgt) var der en klump dej i bunden af potten.


Ler-urtepotter klar til bagning.
De havde ikke en helt lille størrelse og heller ikke underskåle - tror ikke lige det er rette årstid, for har været på jagt flere forskellige steder, men nu forsøger vi med disse her.


Foliebakker først på risten og senere direkte i gløder, da der var plads til dem.
(Og røde pølser efter sønnikes ønske...)


Grøntsager - nogle fra haven, klar til at komme i foliebakker. Nærmest fra jord til bord ;-)
Kartoffel, gulerod, squash, porre, olie og salt.
Smagte dejligt - og lidt hyggeligt at få sin egen lille pakke at spise af.

Bålmad og båltid er fantastisk!!!!
Elsker at hygge i haven med ungerne som finder meget glæde ved bålet.
Men der er overvejelser og sikkerhed i tankerne, når vi går igang. De kan sagtens være med til at bygge og tænde bålet og tilberede maden.
De synes også det er super at sidde med en pind inde i bålet til den gløder eller brænder. Så er det så man må lære, at det ikke er et fægte-redskab og man skal være meget påpasselig med at ramme hinanden.
Snitte aktivitet i haven rundt om bålet er også et hit. Her i sommer var vi på Katholt og selvfølgelig indebar det, at få tre snittedolke med hjem. De er blevet flittigt brugt, og fanger alle tre børn på 5, 8 og 9 år. Ham på 5 snittede sig nogle gange i fingrene, men fortsatte flittigt. Jeg synes også selv der er noget fascinerende og næsten "meditation" over at sidde og snitte og snitte.....

1 kommentar:

  1. Hejsa

    Lækkert med bålmad. Jeg har tidligere ofte lavet pottebrød. Hvis du får fat i underskåle er det en god ide at vælge nogle der ikke er glaserede (ikke sikkert glasur + madvarer er en god ide sammen). Hvis du stiller potterne på underskålene fungere hullet som en skorsten. Det er en god ide at mætte potterne med madolien - evt. dagen før, så undgår du at dejen hænger fast.
    Lav gerne koblinger til den læste litteratur: Perspektiv på friluftslivets pædagogik og tilføj dine reflekter over de pædagogiske muligheder i friluftslivs aktiviteter.

    Venlige hilsner
    Ida

    SvarSlet